
RÅDGIVNING

PENSIONSRÅDGIVNING
Virksomhedens overordnet pensionplan sammensættes, så den afspejler virksomhedens interne politikker og værdier. Fokus vil ofte være på, at etablere en palette af grundlæggende obligatoriske forsikringsordninger, samt at udvælge en eller flere livscyklus opsparingsprogrammer til at understøtte opsparingsbehovet for virksomhedens ansatte. Pensionsplanen tilpasses så den afspejler det risikounivers virksomhedens ansatte bevæger sig i. Rådgiverens individuelle rådgivning af PENSIONS medlemmer tager derefter udgangspuknt heri, hvis medlemmet ønsker en yderligere tilpasning med yderligere forsikringsdækninger, yderligere opsparingsbidrag, eller måske individuel opsparings- eller investeringspræferencer.
Du kan læse om de forskellige opsparingstyper her, og om de forsikringer her, som er byggeklodserne i såvel virksomhedens overordnet pensionsplan som medlemmernes individuelle opsætning.
FORMUERÅDGIVNING
Formuerådgivning er en ydelse, der traditionelt ligger ud over den almindelige pensionsrådgivning. Den er dog ikke uvæsentlig, hvis du har frie- eller investerede midler, som skal tages i betragtning når din pension tilrettelægges. Har du midler af en hvis størrelse, vil de have en indflydelse på, hvordan du skal planlægge både dine risikodækninger og din opsparing. Hvis dine investerede- eller frie midler er af en sådan størrelse, at du ønsker en egentlig formuerådgivning, er der hos PENSIONS mulighed for, at tilvælge formuerådgivning fra en bred vifte af formuerådgivere.
Aftale om formuerådgivning kan indgås som supplement til pensionsrådgivningsaftalen.
INVESTERINGSRÅDGIVNING
Afhængig af virksomhedens overordnet pensionsplan, vil der være mulighed for medlemmerne for, at placere hele eller dele af pensionsopsparingsbidraget i et bredt udvalg af danske og udenlandske investerings- og opsparingsprodukter. PENSIONS' medlemmer kan forespørge sin pensionsrådgiver, hvis der ønskes en rådgivning om placering og investering af pensionsopsparingen efter individuelle ønsker.
Vi anbefaler og opfordrer altid til, at der søges behændig investeringsrådgivning i de tilfælde, hvor der ønskes en individuel opsparings- og investeringsplan. Det er afgørende for en effektiv opsparing, at der er et nøje match imellem opsparens risikoprofil og sammensætningen af opsparings- og investeringsafdelinger.
UDVIDET RÅDGIVNING
Ud over de gængse rådgivningsområder opridset ovenfor, har såvel medlemmer som virksomheder mulighed for, at forespørge PENSIONS rådgivere og partnere om rådgivning indenfor mere specialiserede områder. Det kunne være indenfor emner som generationsskifterådgivning, skatterådgivning, udvidet forsikringsrådgivning m.fl.
Den udvidet rådgivning udbydes af de relevante partnere, og kan sammentænkes med såvel pensionsplanlægning, formueplanlægning og investeringsplanlægning.
Læs om opsparing       Læs om forsikring       Søg investeringsafdelinger
Herunder kan du søge svar på hyppige spørgsmål til PENSIONS
Kan jeg blive PENSIONS medlem uden en arbejdsgiver ?
PENSIONS pensionsplaner tilbydes til virksomheder og deres ansatte. På sigt vil vi kunne tilbyde vores opsparings- og investeringsunivers til frie opsparingsdepoter.
Hvordan kontakter jeg min rådgiver ?
Når du logger in på din Mit PENSIONS side fremgår det hvem der er din rådgiver. Den HR ansvarlige på din arbejdsplads kan også fortælle om jeres pensionsplaner, og kan også oplyse dig om hvem der er din rådgiver. Du er naturligvis også altid velkommen til at ringe til vores kundeservice.
Kan min ægtefælle / samlever oprette en opsparing igennem min ordning ?
Nej, ordningen tilbydes til ansatte i din virksomhed. Du har dog mulighed for at sikre din ægtefælle/samler og børn igennem forskellige forsikringsdækninger.
Hvordan er jeg stillet ved fratrædelse ?
Når du fratræder din stilling, bliver din ordning omtegnet til en præmiefri aftale (fripolice efter fratrædelse). Her har du følgende muligheder:
- Ingen fortsat indbetaling. Dine risikodækning ophører og din pensionsopsparing vil fortsat være placeret i de valgte afdelinger. De løbende omkostninger vil blive taget af din opsparing.
- Fortsat indbetaling fra ny arbejdsgiver. Risikodækninger fortsætter på nye vilkår, men til solidariske priser. Opsparingen fortsætter uændret i de valgte afdeliger.
- Tiltræder du hos en ny arbejdsgiver, der har deres pensionsplaner hos PENSIONS, vil dine dækninger fortsætte på de nye vilkår, der er aftalt med den nye arbejdsgiver.
- Du kan til enhver tid overflytte dine opsparinger hos PENSIONS til et andet pensionsselskab.
Hvad sker der hvis jeg tager orlov eller går på barsel uden løn ?
Din ordning vil blive omtegnet til en præmiefri aftale/fripolice ved starten på din orlov. Administrationsomkostninger vil blive trukket fra dit depot. Du vælger selv om du vil opretholde dine risikodækninger ved at trække udgiften hertil fra dit depot.
Kan jeg samle alle mine pensionsordninger hos PENSIONS ?
Ja, og du betaler kun administrations-omkostninger til flytning (§41) ét sted. At samle sine pensioner hos én pensionskasse, giver færre omkostninger, og et bedre overblik.
Hvor meget får jeg udbetalt ved anmeldelse af kritisk sygdom ?
Hvis du logger ind på din Mit PENSIONS side og går til menupunkt "Mine dækninger", vil du få et overblik over sum-størrelserne i dine nuværende dækninger.
Hvorfor bliver jeg logget ud af Mit PENSIONS når jeg vil søge investeringsafdelinger
For at beskytte dine data, logges du automatisk ud af Mit PENSIONS, så snart du tilgår de generelle og ikke personlige sider på vores platform. Vi har valgt at prioritere dine datas sikkerhed ved at etablere dette princip, også selvom det nogle gange kan opleves som en mindre uhensigtsmæssighed.
Kan jeg få et samlet overblik over min pensionsordnings bestemmelser ?
  Hvis du har spørgsmål til egen rådgivning eller til din virksomhedsrådgivning er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Vi står altid til rådighed indenfor normal åbningstid, konsultation uden for normal åbningstid er muligt med en forudgående aftale.